Kom med til fyraftensmøde, hvor vi stiller skarpt på energiforbrug og CO2-udledning

Global Goals fortæller om, hvordan du og din virksomhed med få klik kan følge med i jeres energiforbrug. Og så får du også en status på første fase i projekt Klimapartnerskab Vejle Nord. 

Vejle Kommune har en målsætning om, at kommunens energiforbrug skal være reduceret med 70 procent i år 2030, og virksomhederne er en vigtig brik, hvis det skal lykkes. Kom og få et indblik i, hvad der skal til, hvis kommunen skal nå i mål med ambitionen.

Onsdag den 17. november 2021 kl. 14.30 – 16.00

Til fyraftensmødet vil projektleder for Klimapartnerskab Vejle Nord, Ivan Kristian Pedersen, fortælle om de foreløbige analyser og resultater af arbejdet i partnerskabet. Vi er i gang med at skabe et overordnet billede af Vejle Nord, som i de kommende måneder skal detaljeres med input fra de deltagende virksomheder, og Ivan vil fortælle om de indledende hypoteser om Vejle Nords forsyningsmæssige udfordringer og muligheder. Både nu og i fremtiden.

Anden del af mødet sætter fokus på, hvordan du selv kan følge dit energiforbrug og få leveret CO2-rapporterGlobal Goals, som holder til i Green Tech Center, har udviklet en platform som sætter fokus på energidata og CO2-beregninger for bygninger, og du kan således blive klogere på, hvordan du og din virksomhed kan følge el-, varme- og vandforbruget samt CO2-udledninger fra jeres bygninger.

Tilmeld dig her.