Ny teknologier opstår hele tiden og oftere end tidligere, men mange virksomheder kan blive bedre til at tage nye teknologier til sig og bruge dem i deres virksomhed.

Derfor har Vejle Kommune i samarbejde med Erhvervskontaktudvalget med repræsentanter fra erhvervsforeningerne i kommunen taget initiativ til at etablere et nyt og eksklusivt netværk. NewTech  Vejle giver virksomheder i Vejle ny viden om, hvordan de kan bringe de teknologiske muligheder i spil i nye produkter, services og forretningsmodeller.

Michaela Andersen, COO i AI Innovation House er hyret ind til at facilitere netværket, som gennemføres med 8 netværksmøder over en 2-årig periode.

I dette oplæg kan du læse om netværkets målgruppe, pris og tilmelding og årsprogrammet for 2023.

Datoer for møder i 2023:

  • 24. maj 2023 kl. 9.00 - 12.00 - Indflyvning til teknologiske megatrends
  • 19. september 2023 kl. 13.00 - 15.30 - Derfor er data afgørende for din forretning
  • 7. november 2023 kl. 9.00 - 11.30 - Generativ AI

Målgruppe
NewTech Vejle er for dig, der interesserer dig for, hvordan teknologi kan bruges til at udvikle din virksomhed. Du ønsker viden om fremtidens teknologier og ønsker at være med i et aktivt fællesskab med andre virksomheder i netværket. Du er f.eks. ejer, direktør, projektleder, forretningsudvikler eller på anden måde ansvarlig for din virksomheds teknologiske og digitale udvikling.

NewTech Vejle er et eksklusivt netværk med plads til 20 virksomheder med adresse i Vejle Kommune. Du tilmelder dig som udgangspunkt for virksomheden, og er der et tema, der er relevant for en kollega eller ansat i din virksomhed, er du velkommen til at sende vedkommende i stedet.

Pris og tilmelding
Det er gratis at deltage i netværket. Der opkræves et No-Show fee på 500 kr. ekskl. moms per møde.
Du kan forhåndsreservere din plads ved at tilmelde dig.

Du vil inden for få dage modtage besked om, hvorvidt du har fået en af de eksklusive pladser i netværket.

Ønsker du at vide mere – kontakt: Michaela Andersen COO i AI Innovation House mia@baggersorensen.com, 40 40 12 82