Vi glæder os til at kunne byde velkommen til en kendt Vejle virksomhed Dialog Data, som i 2019 er kåret til 2. bedste BI-konsulenthus i Danmark af Computerworld Danmark.
”Vi er eksperter i Business Intelligence- og Corporate Performance Management og har mere end 25 års erfaring i at omsætte virksomheders data til konkret værdi. Dialog Data har udviklet VIS – Visual Information Solution – en samlet Business Performance-løsning, der giver virksomheder overblikket over deres performance.
De store mængder data, der dagligt produceres i virksomhederne, kan bruges til at tilpasse budgetterne og dermed optimere forretningen, blandt andet inden for salg, produktion, logistik, service og økonomi.
Med vores fokus på at omsætte viden til konkrete løsninger synes vi, at vi passer rigtigt godt ind i AI Innovation House”, siger Flemming Stein, CEO i Dialog Data.