Vi står på trappen i AI Innovation House. Her møder Kristjan Hugosson, der er Information Management Director i Atea, Jacob Busch, som er afdelingsleder for filosofi & idehistorie på Aarhus Universitet. Teknologien er sat over for humanismen i det, der kunne være et sammenstød. Det bliver dog i højere grad en samtale, der synliggør, hvad der sker, når der bliver skabt synergi.
Brugerne skal være indforstået med indsigten
Holdningen hos Kristjan er, at data skal bidrage til lysten ved at være i en smart building. Brugerne skal vide, at den data, der bliver indsamlet, arbejder for dem. Han kommer med et eksempel. I AI Innovation House indsamler man data i to udvalgte mødelokaler. Sensorer og data fortæller, hvor meget deltagerne sidder ned eller står op og bevæger sig under et møde. Er de aktive ved tavlerne, eller sidder de bare med deres skærme? Hvor varmt bliver der i lokalet, og er der brug for bedre udluftning? Og hvordan bidrager den indsigt til bedre møder?
Netop det at lade data komme brugerne til gavn er vigtigt i den etik, der præger Jacobs teknologifilosofiske perspektiv. De mennesker, der kommer i en smart building, skal være indstillet på, at de befinder sig i et miljø, hvor man indsamler og analyserer data ud fra deres adfærd. Men man skal ikke blot være kritisk over for teknologien. Derimod skal man se på mulighederne. Etik handler i Jacobs optik derfor ikke kun om lovgivning og jura, men i lige så høj grad om, hvordan mennesker får det bedst mulige liv – og i AI Innovation House det bedst mulige arbejdsliv. Et arbejdsliv, hvor data har betydning for fx kreativitet og engagement.
Kristjan er enig og kommer med sit blik på arbejdsliv og data, der igen sætter tanker og tale i gang hos Jacob. En samtale der kun lige er startet. Mellem to mennesker, der aldrig har mødt hinanden før. Hvad tror du, der vil ske, hvis de tager tråden op igen? Eller, hvis humanistiske studerende flytter ind i huset, der er en innovationslegeplads for digitalisering og kunstig intelligens?